En tredagsfest i det smukke Østjylland

Det ser ud til at det er et ret bredt udsnit af Danmarks befolkning, der tager ned til Sharm og Werner Lau for at dykke – for de folk der allerede har meldt sig til festen kommer fra hele landet.

Og det kan jo godt synes lidt besværligt bare for en fest skyld.

Derfor har vi arrangeret det hele i vores sommerhus, der ligger i Østjylland og dermed i nogenlunde afstand fra både jyder, sjællænder, fynboer og dem fra Møn – og bedst af alt, så ligger det ved en rigtig fin campingplads, som have 81 ledige senge i hytterne da vi sendte de første meldinger ud.

Der er derfor mulighed for at gøre festen til en lille miniferie og vi siger gerne hej og velkommen til folk allerede fra fredag den 22. juni og venter også gerne med farvellet til søndag den 24. juni.

Vi sørger for mad og drikke til festen om lørdagen, men man bliver ikke rig af at holde orlov eller være dykkerinstruktør, så overnatning og forplejning resten af tiden må du selv sørge for.

Til gengæld kan vi love jer at der masser af gode ting at ta’ af i Østjylland:

Du får det bedste brød hos Fr. Møller i Fru Møllers Mølleri i Bjergager, der også giver den gas med hjemmesylt, kødvarer og har kafferisteri i en af laderne – samt huser en rigtig god restaurant – Madhimlens Madhus i en af længerne.

Karensmindes Frugtplantage noget af det bedste frugt i østjylland … men vi er nok for tidlige ude der i juni, men så er der nok jordbær og måske de første ærter hos Bisgård eller på Hedegården, der også avler deres egen vin og sælger det fra gården.

Og vil du unde dig en anden god madoplevelse, så kan du tage et sving forbi Norsminde Kro, der både laver en ræddi, ræddi god pariserbøf (annonceret ventetid på 20 minutter) i deres brasseri og serverer habil gourmetmad i deres slowfood restaurant. Og det er ikke til københavnerpriser. Er du til knapt så meget fodder, så er der også en meget besøgt fiskebutik, der serverer lune fiskefrikadeller, som der er stor rift om, og nydes ved havnen om sommeren.

Saksild Strand er med sit hvide sand og sin børnevenlige bademuligheder ofte på top ti over i Danmark og vi bor kun 3 huse fra stranden, så er vejret til det vil der være rig mulighed for at nyde både sand, strand og badevand. Og på selve Sct. Hans aften plejer roklubben, der holder til lige bag ved os, at lave stort bål på stranden.

….. der er altså rigtig mange gode til at komme forbi til den store grisefest og rig mulighed for at gøre det til en lille miniferie i det Østjyske.

Da vi startede med at annoncere festen, var der 81 ledige hytte sengepladser på Saksild Camping, der ligger 5 minutter fra sommerhuset. Der er naturligvis også mulighed for at smække et telt op der, eller smide campingvognen bag bilen og komme afsted.

… og nej, det er ikke et sponseret indlæg, vi er bare rigtig glade for de (mad)muligheder det smukke Østjylland byder på og er du blevet interesseret kan du læse mere på “Smørblomsten – den gode smag fra Odderkysten

One thought on “En tredagsfest i det smukke Østjylland

  1. Pingback: visitsen » Grisefest

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s