Gæster der fester

Omkring 30 mennesker har enten indbetalt til grisekontoen eller forsikret mig om at pengene er på vej – og med en tilmeldingsfrist, der løber ud i dag, tror jeg vi kan satse på at det sådan nogenlunde bliver størrelsen på festen.

Og så sidder jeg har og tænker på om 30 er for lidt til en gris, eller om dykkere generelt har en bedre appetit end andre mennesker?

Sidst Hans Jørgen og jeg smed en gris på grillen og festede med vores venner var vi omkring 50 mennesker om at spise en gris (og et par lammekøller + forrret og dessert) og der blev i den grad spist op.

Faktisk var der næsten ikke noget tiloverst til biksemad dagen derpå – og alle ved jo at grisefestsbiks er det bedste (eller næstbedste) ved helstegt pattegris.

Og omkring 1/3 af gæsterne var dykkere (eller folk der var medlem af en dykkerklub) … og de havde appetit.

Så mon ikke vi holder fast i den oprindelige ide med en helstegt gris? Der kommer jo sikkert også et par naboer forbi – og måske en forsinket tilmelding eller to? Og nogen der overnatter og gerne vil bikse med dagen derpå….. og efter et år i Egypten kan vi vel også tillade os at droppe tilbehøret og bare fråse i gris?

… Vi I iøvrigt se hvordan det ser ud når vi fester?

Så er her lidt stemning fra den sidste fest vi afholdte:

   

Denne fest bliver nok lidt anderledes – der bliver eksempelvis ikke lejet Jukeboks og diskokugle … men jeg satser nu alligevel på at en eller anden har lyst til at tage en swingom i sommernatten … der i øvrigt ser sådan ud på stranden til Sct. Hans … lige inden bålet tændes:

Odder Roklub, der ligger bagved sommerhuset plejer at lave et stort bål på vores del af stranden og så vores gæster får en rigtig Sct. Hans aften med bål, taler og skønsang … og er vejret til det, er der to skridt og et hop til en tur i baljen og et midnatsdyp.

Åh, jeg glæder mig … og alle dem der har tilmeldt sig er lige præcis dem vi gerne vil se og feste med ….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s